Det vidste du ikke om husmåren

Husmåren har været en del af den danske natur i mange år og er kendt fra andre lande endnu længere tilbage i historien.

Gennem tiderne er der selvfølgelig opstået en lang række ammestuehistorier, rygter, “fakta”, anekdoter og andre fortællinger om det lille rovdyr, der formår både at skræmme, gøre skade, fascinere og være nuttet på samme tid.

Husmåren er en alsidig fætter

  • Der er mange bud på, hvordan pigenavnet “Dagmar” er opstået, men et af dem er, at det stammer fra en omskrivning af ordet “dagmår”. Gennem tiderne har mange pigebørn, der på samme måde som måren var smukke, slanke, yndefulde og begunstiget med blankt hår, derfor haft fornøjelsen af være navngivet Dagmar.
  • Forskellige arkæologiske fund fra såvel det gamle Grækenland som antikkens Rom viser afbildninger af betydningsfulde mennesker i selskab med kæledyr, der har en overordentlig stor lighed med mårdyr. Det anses derfor for sandsynligt, at husmåren har været holdt som kæledyr i det antikke Sydeuropa.
  • I 1800-tallet var bestanden af husmårer i Jylland og på Fyn så stor, at dyrene gjorde betydelig skade på befolkningens små husdyrhold af høns, ænder, duer og lignende. Der blev derfor indført en dusør for hver mårhale, der blev indleveret til myndighederne.
  • Husmårens øjne skinner angiveligt med et så hypnotiserende skær om natten, at høns bliver paralyseret og falder ned fra deres pinde.
  • Færger synes at være det ultimative værn mod husmåren. I hvert fald har ikke-brofaste danske øer som Bornholm, Anholt, Læsø, Fanø m.fl. endnu ikke fået deres natur beriget af det lille rovdyr. Med tanke på, at husmåren også kaldes for stenmår pga. dens oprindelige forkærlighed for at bo i stenrige klippeområder, er det særlig kuriøst, at den ikke er at finde på klippeøen Bornholm.
  • Gårdnissen er sandsynligvis en husmår. Mange danske gårde er bygget i nærheden af jættestuer fra bondestenalderen, og før i tiden var det meget normalt at søge ly for pludseligt uvejr eller på anden måde samles i de gamle stenkonstruktioner. Mens man sad og hyggede sig i faklers eller bålets skær, skete det ikke så sjældent, at en husmår kiggede ind på de ubudne gæster mellem stenene. I den dunkle belysning er det ikke svært at forestille sig, hvordan husmårens skinnende øjne og hvide brystplet har lignet et nisselignende væsen med langt hvidt skæg. I hvert fald var det tidligere kutyme at stille grød ud til nissen i jættestuen – og da vi ved, at såvel nisser som mårdyr har en forkærlighed for lune lofter, er der ikke langt til “På loftet sidder nissen med sin julegrød”…

Resten af mårfamilien ligger ikke langt efter

  • Hvis du ser to lækatte lege i en grøft, så får vi regn og blæst i den kommende tid.
  • Hvis en lækat eller en brud hvæser af en ko, svulmer koens yver op, og koen risikerer at dø, hvis den ikke gnides på ryggen med et lækatte- eller brudeskind.
  • Hvis du bliver bidt af en grævling, slipper den ikke sit tag, før den hører knoglerne knase. Af samme grund forede jægere i gamle dage deres støvler med koks, æggeskaller og tvebakker for at narre evt. aggressive grævlinger og slippe fra dem med alle knogler i behold.
  • Nisser siges at kunne forvandle sig til grævlinger for ikke at blive set af mennesker.